Indbrudssikring - undgå indbrud med disse råd

Komplet guide til indbrudssikring af dit hjem

De senere år har vi set et fald i antallet af indbrud. Det skyldes dels, at de seneste år har været præget af coronapandemien, hvor flere var hjemme. Men selvom mange er vendt tilbage på arbejde, og huset og lejligheder i langt større omfang står tomme i dagstimerne, så er statistikkerne ikke vendt. Det kan blandt andet skyldes, at vi i langt højere grad er blevet bedre til at indbrudssikre vores hjem.

Har du endnu ikke fået indbrudssikret hjemmet, er det en god at læse med her. Vi giver dig nemlig en komplet guide til indbrudssikring af hjemmet.

Disse muligheder er mere udsat for indburd

Grundlæggende handler indbrudssikring om at gøre dit hus eller lejlighed mindre attraktiv for indbrudstyvene. For at forstå, hvad der gør en bolig mindre attraktiv for tyvene, er det vigtigt at forstå, hvad tyvene ser som attraktive boliger at begå indbrud i. Derfor har vi indledningsvist samlet en liste med faktorer, der gør en bolig attraktiv for indbrudstyvene.

  • Boliger med dårlige/gamle låse
  • Boliger i omgivelser med meget støj fx ved støjende veje. Det gør det sværere for naboer at høre, hvis der er indbrud.
  • Boliger, der er gemt væk fx med høje hække. Det gør det sværere for naboer og forbipasserende at bemærke indbrud.
  • Boliger med gode flugtmuligheder fx tæt ved tog.
  • Boliger, der ser ubeboede ud fx pga. tom skraldespand, fyldt postkasse, visne blomster eller uslået græs.
  • Boliger uden hund.
  • Boliger med langt til nærmeste nabo.
  • Boliger med designermøbler.
  • Boliger uden tyverialarm.
  • Boliger uden lys.

Sådan tyverisiker du hjemmet

Det er ikke alle tingene, man kan gøre noget ved. Fx kan man ikke ændre på husets beliggenhed. Men der er meget, man kan gøre for at gøre ens bolig mindre attraktiv for tyvene.

1. Naboer og forbipasserende skal kunne se ind på din grund og bolig

Det er vigtigt at sørge for at klippe hækken og ikke sætte et højt hegn op, hvis man vil sikre sig mod ubudne gæster. Huse og grunde, hvor naboer og andre forbipasserende kan se ind, er nemlig mindre attraktive for tyve.

2. Skift gamle døre og låse til nye

En vigtig del af indbrudssikringen i hjemmet er, at man har gode døre og låse. Din lokale låseservice vil kunne fortælle dig, præcis hvilken låse der er mest sikker, og som vil passe bedst ind hos dig.

3. Hav lås på vinduer og terrassedør

Det er ikke kun dørene, som skal have en god og sikker lås. Det bør terrassedøren og vinduerne også. Det gør det nemlig sværere for tyvene at komme ind.

4. Installer lys med bevægelsescensorer og timere

Lys er vigtigt, når man skal skræmme tyvene væk. Sørg for at have lys med timere, så huset ser beboet ud, selvom i fx er på ferie. Udendørsbelysning bør installeres, og gerne med bevægelsescensorer, så lyset tænder, hvis en indbrudstyv kommer ind på grunden.

5. Aflås skuret

Der er ingen grund til at give tyvene gode arbejdsbetingelser. Sørg derfor for altid af aflåse skuret, så de ikke har let og fri adgang til redskaber, som de kan bruge til at brude ind i huset.

6. Få en alarm i hjemmet

At få installeret en tyverialarm, er en vigtig, forebyggende indsats. Sørg derfor for at få en alarm, og sæt den til, både når I er hjemme (fx om natten) og ikke er hjemme. Sæt også et skilt i vinduet, så tyvene bliver gjort opmærksom på, at huset er alarmsikret.

7. Få hjælp af naboerne, når I er på ferie

Tyve bliver ofte afskrækket af, at der er nogen hjemme. Derfor er det vigtigt at få hjemmet til at se beboet ud – også selvom I fx er på ferie. Få hjælp af naboerne til at slå græsset, vande blomsterne og tømme postkassen. Bed dem også gerne om at fylde lidt af deres skrald i jeres skraldespande. Er det vinter og snevejr, få hjælp til snerydning.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *